Her danser fortid og fremtid hånd i hånd, og hver gade bærer på et kapitel af byens hjerte.
Thorning ligger i den nordvestlige del af Silkeborg Kommune.
Byen er beliggende i et naturskønt, bakket landskab, men med kort afstand mod vest til det fladere vestlige Jyllands langstrakte hede- og plantageområder. Byen har et meget veludbygget stisystem, der løber rundt i stort set hele byen og langs Tange Å, hvilket giver rig mulighed for at komme ud og nyde naturen. Der er 22 kilometer til såvel Silkeborg som Viborg, og ca. 15 km til Karup Lufthavn.
Der er rigtig meget historie over Thorning. Fra 1819-1825 var Steen Steensen Blicher præst i Thorning Kirke og mange af hans noveller tager udgangspunkt i egnen omkring Thorning, hvor han voksede op. Flere af byens veje er navngivet efter Blichers noveller.
Thorning er i dag en meget initiativrig landsby med alt hvad man har brug for i dagligdagen. Der er mulighed for dagligvareindkøb i den lokale SPAR, der er en restaurant og pizzeria. Byen har også et sundhedshus med læger, tandlæger og fysioterapeut.
Fritidsaktiviteter:
Thorning har et meget stærkt foreningsliv med bl.a. fodboldklub, håndboldklub, badmintonklub, gymnastikforening, friluftsspil og spejdergruppe (DDS).
Endvidere rideklubben Hinnitus ved Midtjysk ridecenter.
Børnepasning, skole og SFO:
I Thorning er der kommunale dagplejere, en børnehave. Thorning Skole har 10 klassetrin (0. til 9. klasse) med en tilknyttet SFO-ordning.