Foghsvej
Stort og attraktivt erhvervsområde ved Foghsvej til virksomheder, der har brug for god plads - oplagt til fx industri- og servicevirksomheder eller lager-, værksted- og håndværksvirksomheder.
Erhvervsområdet Foghsvej i Thorning er et godt valg for virksomheder, der ønsker at være en del af et dynamisk og velfungerende lokalsamfund, samtidig med at de har adgang til moderne og fleksible erhvervsfaciliteter.
Det store erhvervsområde ved Foghsvej ligger nord for Thorning by ved til- og frakørslen ved Ålborgvej (hovedvej 13). Erhvervsområdet er indrettet og tiltænkt industri og er især velegnet til transporttunge og pladskrævende virksomheder.
I området er der ca. 180.000 m2 ledig erhvervsjord.
Anvendelsesmuligheder
Området må anvendes til industrivirksomhed, servicevirksomhed, lager-, værksteds- og håndværkvirksomheder.
Salgsvilkår
- Prisen er områdedifferentieret:
- Nordlige delområde (nord for grøn kile): 64 kr. pr. m2 ekskl. moms ( min. grundstørrelse er 10.000/15.000 m2)
- Sydlige delområde (syd for grøn kile): 50 kr. pr. m2 ekskl. moms - min. grundstørrelse er 3.000 m2 (minimumsbredde 30 meter)
- Del af grund med beplantningsbælte: 48 kr. pr. m2 ekskl. moms
- Grundene er byggemodnede, og inkl. tilslutningsomkostninger til spildevands- og regnvandskloak.
- Tilslutningspligt til naturgas (tilslutningsbidrag af nogen art ej inkluderet)
- Tilslutning til vand/el/internet/fiber/telefon afholdes af køber
- Udstykningsomkostninger, berigtigelse og tinglysningsomkostninger deles 50/50 mellem køber og sælger
- Hver part afholder egne advokatomkostninger/rådgivere
Gregers André Pilgaard
Udviklingschef
ØK, Ledere
+4520901368
GregersAndre.Pilgaard@silkeborg.dk