Storparcel Frisholmparken i Them - Køber søges

Storparcel til tæt/lav boligbyggeri i det populære Them

luftfoto

Udbud af grunden sker efter reglerne i Lov om kommunernes styrelse § 68 og Bekendtgørelse nr. 799 af 24. juni 2011 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme.

Storparcellen kan købes.

Hvis du er interesseret i at købe storparcellen kan du kontakte Ejendomsstaben på mail: Grundsalg@silkeborg.dk. Ejendomsstaben sørger herefter for udbud af storparcellen og for Byrådets godkendelse af salgsvilkår og mindstepris.

 

Børnepasning, skole og SFO

Them har både dagplejere og integrerede daginstitutioner - også i umiddelbar nærhed af Frisholm Skole, der har 0. til 9. klasse og SFO.

 

Them by

Grundene er beliggende i et  børnevenligt område med kort afstand til skole, børnehave og indkøbsmuligheder.
Them giver børnefamilien alt, hvad de skal bruge i hverdagen, som gode indkøbsmuligheder, læge, god skole, daginstitutioner, idrætsfaciliteter, svømmehal, motionscenter, bibliotek mv. Til de aktive byder Them på et væld af muligheder i den dejlige natur. Tag fx. på løbeture ved naturstien eller oplev skovene på mountainbike, hér er masser af muligheder. Man er ligeledes velplaceret i forhold til fl ere større byer, og man kan indenfor ca. 15 min. kørsel nå til Silkeborg. Her er desuden nem adgang til motorvejen, som forkorter transporttiden til og fra byer som Herning og Aarhus.    

Fritidsaktiviteter

I Them er der mange forskellige idrætsforeninger bl.a. rideklub, spejder, svømning, fodbold, håndbold og gymnastikforening. Derudover er der en skøn natursti med forbindelse til Silkeborg og Horsens.

Salgsmateriale